Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Værdigrundlag
Mobil menu

Forretningsorden

L Y S H Ø J S K O L E N

 

 

FORRETNINGSORDEN

FOR

SKOLEBESTYRELSEN

 

BESTYRELSENS KOMPETENCEOMRÅDE OG VIRKE

 

§1

 

1.1.

Bestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som byrådet fastsætter, og som tillige er fastlagt i ”Styrelsesvedtægten for Kolding Kommunale Skolevæsen”:

https://www.kolding.dk/borger/skole-og-uddannelse/folkeskolen-og-skoledistrikter/styrelsesvedtaegten-for-kolding-kommunale-skolevaesen/

 

Nærværende forretningsorden beskriver yderligere/uddybende bestemmelser fastsat af bestyrelsen i forhold hertil.

KONSTITUERING - VALG AF FORMAND OG NÆSTFORMAND

 

§2

 

2.1.

Snarest efter valget af forældrerepræsentanter indkalder skolelederen bestyrelsen til konstituerende møde med mindst 14 dages varsel.

 

2.2.

På dette møde vælger de stemmeberettigede medlemmer en af forældrerepræsentanterne som formand og en anden som næstformand.

 

 

 

BESTYRELSENS MØDER M.V.

 

§3

 

3.1.

Bestyrelsen tilstræber, at der afholdes mindst 8 møder om året eller tilsvarende mødeaktivitet i form af eks. workshops eller andet.

 

3.2.

I begyndelsen af året udarbejdes en plan for afholdelse af skolebestyrelsesmøderne.

 

3.3.

1. punkt på dagsordenen er fast punkt: Godkendelse af dagsorden.  

 

3.4.

Skolelederen kommer med skolens indstilling i det omfang det er muligt, samt kopierer og udsender de relevante bilag til belysning af relevante punkter.

 

3.5.

Afbud til skolebestyrelsesmøde meddeles til formanden eller skolens leder.

 

3.6.

Skolebestyrelsen ved Lyshøjskolen består af 9 forældrerepræsentanter, 2 personalerepræsentanter, 2 elevrepræsentanter samt skolens leder og viceskoleleder. Samtlige valgte medlemmer af skolebestyrelsen har stemmeret.

Elevrepræsentanter har dog ikke stemmeret i og må ikke overvære behandlingen af personsager.

 

3.7.

Lyshøjskolen har valgt at have 9 forældrerepræsentanter frem for normalt 7. Dette begrundes i skolens størrelse, idet det er væsentligt så vidt muligt at have faste repræsentanter for alle afdelinger på møderne. Til gengæld indkaldes suppleanter ikke ved sporadisk fravær blandt medlemmerne, idet antallet af bestyrelsesmedlemmer er stort nok til at skabe stemmegrundlag selv med enkelte afbud til møderne. Er et medlem ved længerevarende fravær forhindret i at deltage i flere skolebestyrelsesmøder, indkaldes en suppleant.

 

3.8.

Formanden, eller et af formanden udpeget medlem, leder møderne.

 

 

 

TAVSHEDSPLIGT

 

§4

 

4.1.

Bestyrelsens møder er lukkede. Bestyrelsesmedlemmer kan referere beslutninger, egne synspunkter og egne indlæg. Øvrige medlemmers indlæg og stemmeafgivelse må ikke refereres. Personsager og lignende af fortrolig karakter må ikke omtales.

 

 

 

 

 

 

 

 

BESLUTNINGSREFERAT

 

§5

 

5.1.

Skoleleder eller viceskoleleder skal som bestyrelsessekretær drage omsorg for, at der føres referat.

 

5.2.

I referatet anføres for hvert møde, hvilke personer der har deltaget.

 

5.3.

Referatet føres i relation til den udsendte dagsorden for mødet.

 

5.4.

Referatet godkendes af formandsskabet efter mødet og lægges herefter på skolens hjemmeside. Referatet er fast punkt 2 på dagsordenen til endelig godkendelse.

 

 

 

UDVALG

 

§6

 

6.1.

Bestyrelsen kan ved behov nedsætte udvalg. De af bestyrelsen nedsatte udvalg har til enhver tid pligt til over for bestyrelsen at give en fyldestgørende orientering om de indstillinger, der er foreslået af udvalget.

 

 

 

ØVRIGE BESTEMMELSER

 

§7

 

7.1.

Nærværende forretningsorden kan til enhver tid ændres af bestyrelsen ved almindelig flertalsbeslutning.

 

 

Vedtaget 09-11-2021