Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Covid19 - Lyshøjskolen

Herunder finder du informationer om forholdsreglerne omkring Corona. Vi opdaterer siden, så du hele tiden kan følge med i ændringer for Lyshøjskolen:

Seneste info 25.1.22 om nye regler:

Hej alle elever og forældre

Sundhedsstyrelsen er her til eftermiddag kommet med nye retningslinjer for nære kontakter og smittede med Covid-19. De nye retningslinjer er følgende:

  • Kravet om selvisolation er ophævet, når man er nær kontakt. Dette gælder også husstandskontakter. Det betyder, at alle elever, som ikke er smittede med Covid-19, må komme i skole
  • Elever og medarbejdere, der er smittede med Covid-19 og har symptomer, må komme i skole, når der gået 4 døgn fra den positive PCR-test er taget og man ikke længere har betydelige symptomer på Covid-19. Betydelig symptomer er feber, ondt i halsen, vedvarende hosten og nysen.
  • Elever og medarbejdere, der er smittede med Covid-19 og ingen symptomer har, må komme i skole, når der gået 4 døgn fra den positive PCR-test er taget.
  • Husstandskontakter skal nu testes på 3. dagen – 3 døgn efter den smittede persons testtidspunkt, mens øvrige kontakter fx i skolen kan blive testet på 3. dagen

 Ovenstående retningslinjer træder i kraft allerede fra i dag, tirsdag den 24. januar 2022.

Man kan læse yderligere om de nye retningslinjer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Link er her https://www.sst.dk/da/Nyheder/2022/Nu-kan-du-afbryde-selvisolation-tidligere

Med venlig hilsen

Karen Mortensen

Skolechef